Aalborg

Stålbark 662 Tons Br.



Man begyndte at ængstes, skønt frygten dulmedes ved Tanken om. At Jernskibe der havde været længe i Søen, blev strækt begroede og derfor ofte kun gør ringe Fart. Endelig den 20. Juli kom der Efterretninger om Skibet, men de var meget sørgelige. Fra Valparaiso telegraferedes til lloyds i London:

"Det forlyder, at den danske Bark "Aalborg" er gaaet fuldstændigt under ved Constitucion et stykke Syd for Valparaiso. Kaptajnen døde påaa Søen. 6 Mand af Besætningen er døde."

Der var ingen tvivl om, at det var Fanøbarken, her var Tale om, og Dagen efter telegraferede det danske Generalkonsulat i Valparaiso til Udenrigsministeriet:

,,Barken ,,Aalborg er strandet ved Mela, hvor den endnu staar. Kaptajnen og syv af Mandskabet døde paa Rejsen. Jeg har meget uregelmæssige og upaalidelige forbindelser med Mela."

Da Telegrammet intet oplyste om, hvorledes det var gaaet Skibets to dauske Styrmænd, j. Madsen af Ølgod og Andreas II. Wissing at Strirer, samt de øvrige Danske, blev der af Rederiet sendt et Telegram til et Firma i V~paraiso med Forespørgsel om, hvem at Aalbor gs Besætning der endnu var i Live, men man modtog kun Meddelelse om, at der ventedes yderligere Oplysninger hver Dag, hvilket senere etterfulgtes at et Budskab om, at de to danske Styrmænd var døde, medens to af Mandskabet, den 16-aarige Ungmand Joh. Kjær og Kokken Alexander Alston, var frelst.

Herefter syntes det klart, at Skibets ulykkelige besætning paa hele Rejsen havde været hjemsøgt at Sygdom, og at den ene efter den anden var blevet Dødens Bytte. Hvor frygtelig og deprimerende Tilstanden om Bord har været under disse sørgelige Forhold, kan kun begribes af den, der har været i en lignende Situation. Om de nærmere Detaljer ved den skæbnesvangre Rejse oplystes senere, at Barken den 11. Marts var staaet ud i rum Sø og havde sat Kursen mod Chiles Kyst for en god Vind.
I Løbet at en Maanedstid méldte en Mand sig syg og blev sendt til Køjs, og den efterfølgende Dag endnu en. Blot en Uge efter var hele den 11 Mand store Besætning alle syge, ja saa syge, at kun to at dem kunde kravle til Roret for saa godt som muligt at styre efter Direktiver fra den syge Kaptajn, der maatte holde Køjen.

Sygdommen var den frygtelige Ben-Ben, og i Begyndelsen at Juni døde Letmatrosen Meinerts, der var fra Sønderho, og kort efter endnu tre at Matroserne. De at Sygdommen mindst angrebne var Kokken Alston og Ung-manden Johan Kjær. Disse to tørnede om at passe Roret i siddende Stilling staa kunde de ikke, heller ikke gaa, men kun kravle, og Ligene at de døde overkom de ikke at fjerne, ligesom de ikke evnede at yde de syge nogen videre Hjælp.

Den 8. Juli om Morgenen fik man Land i Sigte, men straks efter at Kaptajn Simonsen havde faaet Oplysning herom, sank han sammen og døde i Løbet at en Time, han havde trods Sygdommen anspændt sine Kræfter til det yderste for at gøre sin Pligt.

Barken, der var assureret i Hamburg og paa Fanø for dens Værdi ved Afrejsen, 90.000 Kr., blev kondemneret og solgtes ved Auktion for 2.000 Kr.

Staalbarken AALBORG var bygget 1891 i Sunderland og maalte ca. 662 Tons br. Den ejedes af et Aktieselskab paa Fanø med N. H. Svarrer som korresponderende Reder, der senere afløstes af C. P. Holm. Førtes som ny af Kaptajn M. P. Clausen. Skibets sidste Fører var den 30-aarige Peder Jensen Simonsen af Nordby, der var ude paa sin første Rejse som Kaptajn, Styrmændene og tre-fire Mand af Besætningen var danske, Resten var Udlændinge.

Barken, der var vel udrustet til en af disse lange Rejser, paa hvilken Skibene tit maatte holde til mangt og meget og nødigt skulde ligge for længe i Havn for Reparationers Skyld, afsejlede 9. April fra Glasgow til Port Nolloth paa Vestkysten af Sydafrika, hvortil Skibet ankom 22. Juni. Da Losningen paa den aabne Kyst, hvor Brændingen vanskeliggjorde Arbejdet, var meget besværlig, tog det omtrent to Maaneder. Rejsen fortsattes til Westport paa New Zealand, hvortil Skibet ankom 6. Oktober. Næste Havn var Matupi, og senere lastedes Kopra i Jaluit og paa flere mindre Pladser, inden Barken den 11. Marts 1904 tiltraadte Rejsen til Valparaiso.

En del af besætningen var rømmet i Australien, et par var vistnok døde og der blev da kompletteret med Negre. Disse menes at have været syge og at have bargt Feber om Bord.

Efter to-tre Maaneders Forløb begyndte man paa Fanø at længes efter Telegram om Skibets Ankomst til sit bestemmelsessted. Tiden gik - men intet Telegram meldte noget om Aalborg.