Barkskibet Aarhus blev indkøbt i december 1890 for 103.000 Rmk.
I Marts 1893 lossede skibet i Venedig, og d. 14. juni afsejlede det fra Livorno til New York, hvortil det ankom d. 26. August. I New York indtoges en landing stykgods og petrolium til Brisbane i Queensland, og den 26. oktober afsejledes fra New York. Efter en rejse på 148 dage anduver Barken d. 24. februar 1894 kysten ud for indsejlingen til Brisbane, men her støder den på et skær og forliste. Om dette forlis fortælles:
Brisbane,
d. 26. Februar 1894
Sea snart det blev,bekjendt her i byen, at et større Skib lee udenfor Kap
Moreton med Nødsigneler til, blev Dampkutteren "Beaver" strax afsendt til
Assistance Lørdag Aften, og den påfølgende Morgen i Degbrækningen prajede
den et Skib, som kom der ude fra, og hvis Kaptejn rn~eddelte, at et Barkskib
stod på Smiths Rock, hvorefter Kursen strax sattes derhen, og men opdagede
de, at Barkskibet lee sunken omtrent 1/2 Mil Nordvest for Smiths Rock med
begge sine Bramsejl og Mærsejl oven Vende, hvilke sejl flagrede i den stive
Brise. Skibet stod opret med sine Master og Ræer i 12 Favne Vand pae haerd
Sandbund. Ved Signalisering fra Kap Moreton blev det betydet Kaptajnen pee
Dampkutteren, at Mandskabet var landsat der, og dø Kutteren ankom i Nærheden
øf Fyrtårnet, optog den Børkens Kaptejn, hans Hustru og 13 Mand tilligemed
deres Jolle.
De var alle i en ynkværdig Tilstand og havde næppe saa meget Tøj paa, at de
kunne skjule sig deri; de fleste af Mandskabet var uden nat og Støvler; alt
var gaaet tabt. Beaden, hvori de landede, var en lille Jolle, og den, der
ved, hvilken Sø der stear ved Kap Moreton, vil forbauses over en saa mirakuløs
Frelse fra den vaade grav. Kaptajn Gram forklarede, at det sunkne Skib var
Børkskibet "Aarhus", hjemmehørende i Nordby på Fans, som forlod New York den
25. Oktober s.A. med en Ladning Stykgods, bestemt til Brisbane, og at han
kom ud for Kap Moreton den 24. Februar d.A. om Aftenen og afbrændte Blaelys
og på anden Maade gjorde Signaler for Leds; men dø han intet Svar fik, vendte
han Skibet udefter i den Hensigt at holde Sean Natten over. Kort efter stødte
Skibet paa Smiths Rock og hug gade 3 gange meget voldsomt, hvorpaa det sank
i Løbet af 10 Minutter, omtrent kl. 9 Aften. Mandskabet havde knap Tid til
at komme i Jollen, en lilla let Bead, som ikke var bestemt til at rumme 15
Mennesker. Kun med det tøj, de stod og gik i, ankom de, efter at have roet
i cirka 3 Timer i den høje Sø, til Strand redden, hvor de landsatte, men her
var ikke et Menneske at se, og de gik derfor efter Lyset fra Fyrtaarnet, hvortil
de ankom omtrent ved Midnat. Fyrmesteren, der uden Tvivl laa i en dyb savn,
lidet drømmende om Skibe og Vrag, vaegnede og spurgte: "Hvem der?" da Kaptajn
Gram, der taler godt Engelsk, bankede på Døren, hvorefter Forklaringen fulgte,
og de blev indladt og nød derefter al den Omhu og Pleje, som Mr. Powell, Fyrmesteren,
var i Stand til at yde dem.
Fru Gram, Køptéjnens Hustru, fortjener den største Deltagelse, ikke alene
for hendes udstaaede Lidelser, hvilke maa have været store, men ogsaa. fordi
hun kun taler det danske Sprog, og dø faa af hendes Landsmandinder bo her
i Nærheden er hun sealedes afskaaren frø at tale om hendes Lidelser med nogen
af hendes KjSn, og erholder ikke den Deltagelse, som gør en Ulykkelig saa
godt. Hun er ikke i Stand til at tilkiendegive sine ønsker, hvor villige mange
kjærlige Hænder end er til at yde hende al den Komfort, de formaør. Den ulykkelige
Dame synes at være meget nedslaaet; i nervøs Tilstand lider hun meget af Hovedpine
og søger at tilkjandegive, at - foruden Skrækken ved og hvad hun ellers har
udstaaet ved Skibets Undergang - smerter hendes Ansigt af den idelige Oversprøjten
at salt Vand på Huden, og hun er tillige meget solbrændt og maa foreløbig
holde sig inde.