Aarhus


Bark, 671 tons br.


Barkskibet Aarhus blev indkøbt i december 1890 for 103.000 Rmk.

I Marts 1893 lossede skibet i Venedig, og d. 14. juni afsejlede det fra Livorno til New York, hvortil det ankom d. 26. August. I New York indtoges en landing stykgods og petrolium til Brisbane i Queensland, og den 26. oktober afsejledes fra New York. Efter en rejse på 148 dage anduver Barken d. 24. februar 1894 kysten ud for indsejlingen til Brisbane, men her støder den på et skær og forliste. Om dette forlis fortælles:

Den 24. Februar om Aftenen kl. 7 saas Moreton Island i VNV i ca. 16 kvarmils Afstand. Lodsflaget hejstes, men da dette forblev ubesvaret, vistes tillige Signal med Blaalys, hvilket blev besvaret fra Fyrtaarnet paa Cape Moreton, der Kl. 8 Aften pejledes i Vest i gisset Afstand 4 Kvartmil. De afbrændte Blaalys blev nu ogsaa besvaret af Lodsskonnerten, som laa inden for Cape Moreton, men da Lodsen udeblev, besluttedes det at vende Skibet Bidevind østefter for at holde den gaaende til næste Dag. Tre Kvarter senere stødte Aarhus imidlertid pludselig paa et undervands Skær, hvilket senere viste sig at være Smiths Rock, og fik en alvorlig Lækage. Et Antal Raketter opsendtes som Nød-signal, men da Skibet hurtigt fyldtes og sank 10 Minutter efter i 12 Favne Vand, maatte man skyndsomst udsætte Redningsbaadene, der uheldigvis kæntrede ved Udsætningen og fyldtes med Vand. Det lykkedes imidlertid at faa den ene delvis lænset, og i den kom Mand-skabet, ialt 14 Mand inklusive Kaptajnen, Chr. N. Gram, og dennes Hustru, Fru Mette Gram, der var med som Passager. Efter 3 Timers Roning kom de skibbnudne danske Søfolk i Land paa Moreton Island, hvor de vækkede Fyrmesteren og fortalte om Strandingen.
B A R K E N "A A R H U 5" s FORLIS

NÆRHEDEN AF BRISBANE (AUSTRALIEN) d. 24. februar d.A.

(Uddrag af et. australsk Blad.)

Brisbane, d. 26. Februar 1894
Sea snart det blev,bekjendt her i byen, at et større Skib lee udenfor Kap Moreton med Nødsigneler til, blev Dampkutteren "Beaver" strax afsendt til Assistance Lørdag Aften, og den påfølgende Morgen i Degbrækningen prajede den et Skib, som kom der ude fra, og hvis Kaptejn rn~eddelte, at et Barkskib stod på Smiths Rock, hvorefter Kursen strax sattes derhen, og men opdagede de, at Barkskibet lee sunken omtrent 1/2 Mil Nordvest for Smiths Rock med begge sine Bramsejl og Mærsejl oven Vende, hvilke sejl flagrede i den stive Brise. Skibet stod opret med sine Master og Ræer i 12 Favne Vand pae haerd Sandbund. Ved Signalisering fra Kap Moreton blev det betydet Kaptajnen pee Dampkutteren, at Mandskabet var landsat der, og dø Kutteren ankom i Nærheden øf Fyrtårnet, optog den Børkens Kaptejn, hans Hustru og 13 Mand tilligemed deres Jolle.

De var alle i en ynkværdig Tilstand og havde næppe saa meget Tøj paa, at de kunne skjule sig deri; de fleste af Mandskabet var uden nat og Støvler; alt var gaaet tabt. Beaden, hvori de landede, var en lille Jolle, og den, der ved, hvilken Sø der stear ved Kap Moreton, vil forbauses over en saa mirakuløs Frelse fra den vaade grav. Kaptajn Gram forklarede, at det sunkne Skib var Børkskibet "Aarhus", hjemmehørende i Nordby på Fans, som forlod New York den 25. Oktober s.A. med en Ladning Stykgods, bestemt til Brisbane, og at han kom ud for Kap Moreton den 24. Februar d.A. om Aftenen og afbrændte Blaelys og på anden Maade gjorde Signaler for Leds; men dø han intet Svar fik, vendte han Skibet udefter i den Hensigt at holde Sean Natten over. Kort efter stødte Skibet paa Smiths Rock og hug gade 3 gange meget voldsomt, hvorpaa det sank i Løbet af 10 Minutter, omtrent kl. 9 Aften. Mandskabet havde knap Tid til at komme i Jollen, en lilla let Bead, som ikke var bestemt til at rumme 15 Mennesker. Kun med det tøj, de stod og gik i, ankom de, efter at have roet i cirka 3 Timer i den høje Sø, til Strand redden, hvor de landsatte, men her var ikke et Menneske at se, og de gik derfor efter Lyset fra Fyrtaarnet, hvortil de ankom omtrent ved Midnat. Fyrmesteren, der uden Tvivl laa i en dyb savn, lidet drømmende om Skibe og Vrag, vaegnede og spurgte: "Hvem der?" da Kaptajn Gram, der taler godt Engelsk, bankede på Døren, hvorefter Forklaringen fulgte, og de blev indladt og nød derefter al den Omhu og Pleje, som Mr. Powell, Fyrmesteren, var i Stand til at yde dem.

Fru Gram, Køptéjnens Hustru, fortjener den største Deltagelse, ikke alene for hendes udstaaede Lidelser, hvilke maa have været store, men ogsaa. fordi hun kun taler det danske Sprog, og dø faa af hendes Landsmandinder bo her i Nærheden er hun sealedes afskaaren frø at tale om hendes Lidelser med nogen af hendes KjSn, og erholder ikke den Deltagelse, som gør en Ulykkelig saa godt. Hun er ikke i Stand til at tilkiendegive sine ønsker, hvor villige mange kjærlige Hænder end er til at yde hende al den Komfort, de formaør. Den ulykkelige Dame synes at være meget nedslaaet; i nervøs Tilstand lider hun meget af Hovedpine og søger at tilkjandegive, at - foruden Skrækken ved og hvad hun ellers har udstaaet ved Skibets Undergang - smerter hendes Ansigt af den idelige Oversprøjten at salt Vand på Huden, og hun er tillige meget solbrændt og maa foreløbig holde sig inde.

 

 

Ved Søretten i Brisbane, hvor Søforklaringen efter Forliset blev afholdt, blev der udtalt at Skibets Forlis skyldtes de af Føreren begaaede Fejl, nemlig Fejlgisning af Afstanden fra Cape Moreton Fyrtaam, Forsømmelse af at have undladt at pejle Skibets Plads, da det nærmede sig Havn, Undladelse af at styre efter Lodsens Blus, efter at Signaler fra Lodsskonnerten var blevet udvekslede, og ved efter at have passeret Smiths Rock, altsaa paa en Tid, da Skibets Stilling i Virkeligheden var uden for Fare, at staa nordøst udefter. Søretten frembævede dog, at Føreren af Aarhus var berettiget til at afvente Lods allerede inden Kl. 8 Aften. Lodsskonnertens Efterladenhed dadledes skarpt, og omgaaende Undersøgelse af dens Forhold forlangtes, navnlig da man ansaa det for godtgjort, at Lods-Hvalbaaden først udsendtes Kl. 8,20, og at den uden at have faaet Forbindelse med den danske Bark vendte tilbage Kl. 10,10.