Jernbark 711
Tons Br.
Den 21. Februar 1895 afsejlede Skibet fra Sunderland lastet med Kul bestemt til Santos, hvortil det ankom 4. April. Santos var dengang en af de mest usunde Havne, der fandtes. Den gule Feber eller ,,Santos-Feberen" gjorde det af med utallige Søfolk under Skibenes Ophold i denne usunde Havn. Medens Cingalese lå der, døde Kaptajn Niels Thomsen samt 4 Mand af Besætningen af Feberen. Resten af Besætningen sendtes op i Bjergene til Sao Paulo for at undgå Feberdøden. Skibets 1. Styrmand, Hans Sørensen, overtog efter Kaptajn Thomsens Død Førerposten, og den 17. Maj afsejlede man igen fra Santos til Punta Arenas, som nåedes efter 90 Dages Rejse den 17. Maj 1895. I Punta Arenas indtoges en Last Cedertræ til Bremen.
I Juli1904 solgtes Skibet til Kristianssand og blev senere på en Rejse fra Mozambigue til Hamburg forladt af Besætningen i det indiske Ocean.
Den 11. November var man tillastet, og en Rejse, som både skulde blive lang og besværlig, kunde påbegyndes. Under Kap Horn mødte Gingalese svære Storme og drev herunder helt ned i den faste Is, inden det efter i Måneds Forløb lykkedes at komme rundt Hornet. Tre Gange på Vejen over Atlanterhavet måtte man have Båd i Vandet for at søge Hjælp for Proviant, som næsten var sluppet op.
Første Gang fik man Hjælp fra en tysk Damper, anden Gang fra en svensk Bark, og tredie Gang fik man lidt frisk Proviant fra en Fisker i Biscayabugten, og med en Rejse på 194 Dage, efter at have anløbet Falmouth i Begyndelsen af Maj 1896, nåede Fanø-barken endelig Bremen den 23. Maj.
I 1897 var Gingalese i New York og afsejlede derfra den 10. Februar til East London, en Rejse, som udførtes på 63 Dage. Den lille Bark var under normale Forhold en ganske god Sejler. Den siges en Gang at være løbet forbi den berømte Klipper Gutty Sark.