Halnaker

Jembarken HALNAKER ex ARAUGO var bygget i Dundee 1862 og maalte 603 Tons br. Den blev indkebt 26. Januar 1891 fra Liver-
pool af Aktieselskabet ,,Halnaker", hvis bestyrende Reder var N. H. Svarrer, Nordby. Det havde en Besaetning paa 14 Mand og kunde laste ca. 1000 Tons. Ferer var Kaptajn Thomas Nielsen. Fru Kaptajn Nielsen var sammen med seks af Bømene med paa Halnaker's ferste Rejse. Anna Nielsen skrev Dagbog, fra hvilken citeres:

,,Denne Rejse gik fra London til Brisbane i Australien med en Ladning Stykgods, derefter fra Raine Island, en lille ø ud for Nordestkysten af Australien, med en Ladning Guano til Hamburg.

1891 den 11. April, Lørdag Emd. afgik fra London. Lodsen gik fra os Soendag Morgen og Slæbedamperen samme Emd. ved Dungeness, saa nu er vi paa vores lange Rejse, Vejret godt og god Vind, men meget flov, og ingen af os maerkede til nogen Søsyge. Af Boemene var denne Rejse om Bord: Marie, Cathrine, Anna, Thomas, Kirstine og Niels. Hele denne Uge stadig godt Vejr, afvekslende med Modvind og Stille, Land i Sigte hver Dag, som var Englands Sydkyst.Start Point var det sidste Land, vi saa af England, og det var den 16. April 1891.

Søndag den 17. April: I Dag staerk Bisest, saa vi alle maa holde os nede i Kahytten, Skibet slingrer og arbejder meget. Marie og Cathrine
lidt sesyge, men de andre Boern leger og synger og er nok saa. glade, og de maerker ikke til Soesygen.

Den 20. April: God Vind med hoj Soe og Slingring, men nu er Soesygen ovre.

Den 21. April har vi alle vaeret paa Daekket og set efter medgaaende Sejiere; ja, det var dejligt at komme paa Daekket igen og faa frisk Luft.

Den 24. April var det min Fodselsdag. Stewarden havde lavet en Julekage, Chokolade kogte jeg selv paa Maskinen (et Petroleumsapparat), saa vi havde det helt gemytligt den Dag.

Den 26. April saa vi 0en Madeiras heje, stejie Klipper, som rejste sig stolt af det store Ocean; ja, det var underligt at taenke sig, at der findes saadan paa Havet. @ Her er det et dejiigt Klima, ikke for varmt, men meget behageligt. Her havde vi flere medgaaende Sejiere, men vi sejiede fra dem allesammen, signalerede med en norsk Bark, stadig godt Vejr, og Boernene alle raske. Varmen tiltager staerk.

Fredag den 15. Maj om Morgenen kom der et stort engelsk Skib sejiende imod os og signaliserede, at han manglede Proviant (Bred). Hans Baad kom langs Siden af os, 2. Styrmand var med i Baaden, han hoerte hjemme i Koebenhavn. Ja, underligt nok, at vi kan faa Beseg af Landsmaend ude midt paa Atlanterhavet; han havde ikke vaeret hjemme i 9 Aar, han glaedede sig ved Boemene, og lille Niels havde han paa Armen. Skibet hed ,,Maini Bahn". Der var 27 Mand om Bord, og det skulde til London. Samme Aften passerede vi Ekvator, og da havde vi stort Morskab om Bord; de, der ikke havde vaeret paa sydlig Bredde for, altsaa ikke havde passeret /Ekvator, skulde give noget ud eller ,,hoense", som det hed, og det var jo alle Boemene og mig samt Here af Mandskabet. De, som havde vaeret her foer, var da udklaedt, een, som skulde forestille Neptun, og de andre hans Tjenere, og een, som var hans Kone, kom med et stort Barn paa Armen. Alle kom ned i Kahytten, Boemene var oppe allesammen, og vi morede os alle godt, da de spillede god Komedie; jeg fik hurtig en Bolle Punch lavet til dem, saa vi slap fri for at blive doebt, men de af Mandskabet, som ikke havde passeret far, blev indsmurt i Sod og Fedt og barberet og klippet, derefter badet i en stor Ballie Vand, saa der var en farlig Stoej, men alt gik dejiigt og ordentligt til. Herefter hver Dag godt Vejr, dog megen Slingring, men det er vi nu vant"-

Den 23. Maj saa vi en Damper, som sejiede hjemefter; det var en hel uforventet Storhed at se Dampere her, og alle Mand var ogsaa paa Daekket
at se efter den; maaske ogsaa nogle i deres stille Tanker sendte en Hilsen med hjem.

Den 30. Maj om Aftenen saa vi en medgaaende Sejier, og naeste Dag signaliserede vi med ham; det var en norsk Bark, som kom fra Newcastle og skulde til Java. @ Han var 51 Dage ude, og vi var 49 Dage, fik stormfuldt Vejr om Aftenen, og den 2. Juni kunde vi ikke se ham mere. @ Vi havde nu Storm og megen So, saa der var megen Slingring, men der var dog ingen af os sosyge, men kedeligt er det dog med daarligt Vejr at vaere inde i Kahytten. Boemene var alle glade og raske, de maerkede ikke til, at det var Storm. Lille Niels vokser godt og er rask. Han har nu 4 Tander og kravler rundt i hele Kahytten.

Den 13. Juni meget hej So og Slingring, men vi befandt os alle godt.

Den 14. Juni bizeste det en haard Storm og Modvind, saa Skibet laa for smaa Sejl og tumlede forfaerdeligt omkring og tog meget Vand over, og vi fik ogsaa en hel Del Vand ned i Kahytten.

Den 15. Juni lidt bedre Vejr, saa vi atter kom lidt fremad, meget koldt med Sne og Hagi, saa vi maatte til at fyre i Kakkelovnen, saa det blev lidt
behageligt i Kahytten.

Den 20. Juni fik vi atter en svser Storm, men dog ikke saa slemt med Slingring som sidste Gang, passerede nogle 0er, som hed Marion, nseste Dag bedre Vejr og god Vind, saa Skibet Laber god Fart, som vi alle glaeder os ved.

Den 24. Juni passerede 0er, som hed Croset 0erne, men der er en lang Vej at sejie endnu. Min Mand siger, at det skal gaa godt, naar vi kan
gore det i 40 Dage til. At taenke sig at sejie her saa mange Dage endnu i saadant daarligt Vejr, men hvem Gud vil bevare er uden Fare.

Den 4. Juli meget Slingring og efter min Mands Sigende Udsigt til megen Storm. Barometret staar meget lavt, saa det jo ikke er saa ran at taenke paa.

Den 5. Juli megen Slingring og Storm, men vi var dog alle oppe, og Boernene var glade og raske; de kan nu alle godt taale Seen.

Den 6. Juli gik det lidt bedre.

Den 7. Juli. I Dag er det vor 11 Aars Bryllupsdag og min Fars Foedselsdag, og vi har ogsaa rigtig behageligt Vejr, eftersom vi har vaeret vant til
daarligt Vejr i lang Tid, saa det var en hel Hejtid, at vi alle kunde sidde nogenlunde rolig ved Bordet og spise; de andre Dage slingrede Maden ud
baade af Terrinen og af Tallerkener, saa det var naesten ikke til at sidde ved Bordet og spise.

Den 8. Juli: Paent Vejr, og Skibet sejier rask, saa det vil da korte paa Vejen.

Søndag den 19. Juli: Fik Sydkysten af Tasmanien i Sigte, den var meget hoj og klippefuld, men vi har stadig godt Vejr, og alle er raske.

Den 21. Juli fik vi Stille med Byger, Lyn og Torden, som var meget uhyggelig paa Soen.

Den 26. Juli fik vi en svaer Storm med megen Slingring og meget Vand over, men vi havde det jo godt nede i Kahytten.

Den 28. Juli fik vi Lods om Bord, og den 29. Juli ankom vi til Brisbane efter 110 Dages Rejse. Alt vel. Brisbane er en koen By, og vi fik mange Venner blandt Danske, som boede der, var ofte i Besoeg paa Landet og morede os alle godt; Boernene var alle glade ved den dejiige Koeretur, ligeledes Besoeg af dem om Bord, saa Tiden gik hurtig for os.

Den 18. August blev vor lille Niels syg og doede den 19. af Krampe. Vi havde Doktor til ham, men Tiden havde jo vaeret omme; det var haardt
at miste ham. Han blev begravet den 20. August 1891.

Den 28. August afsejiede vi fra Brisbane til Raine Island, havde god Vind og ,,Alt vel", kun savnede vi vor lille Niels.

Den 10. Sept. ankom vi til Raine Island, hvor vi gjorde fast til en Boeje. Det er blot en lille By, som ligger i Torres Straedet, kun 4 Mil stor, og
der var ikke andre Folk som de, der udskibede Guano, som vi ogsaa skulde lastes med.

Den 15. Sept. begyndte vi at laste, men der var saadan en Stev med den Last, at det ikke var til at vaere i Kahytten. Koebmanden havde et Hus, som ikke blev afbenyttet i denne Tid, saa han bed os til at komme i Land og bo der, indtil Skibet var faerdig med at laste. Vi havde det godt der, og Boernene var ude at sarnie Fugleaeg hver Dag, saa vi fik allesammen saa mange, som vi kunde spise. Boernene morede sig godt, var hver Dag nede ved Stranden at sarnie Koral, Snegle og Konkylier samt for at fiske.

Den 3. Oktober kom vi igen om Bord, og den 4. Okt. afsejiede vi.Torres Straedet passeredes den 28. Oktober, og man anieb St. Helena for
Proviant den 22. Januar 1892.

Den 14. Februar 1892 fedte jeg en Datter. Skibet befandt sig da i Nord Atlanten paa 40,19 N. Brd. og 28,3 V. Lgd.

Den 27. Marts ankom vi til Falmouth efter 173 Dages Rejse fra Raine Island. I Falmouth fik vi Ordre om at sejie til Hamburg. Dover pas-
seredes den 8. April, og vi ankom til Hamburg den 14. April 1892. "

Her slutter Fru Kaptajn Nielsens Dagbog. I Hamburg blev den lille Pige, der var foedt i Nordatlanten, doebt Laura Atlanti Nielsen
af en norsk Praest, og kort efter rejste Fru Nielsen med alle Boemene hjem til Fanoe.

Paa Halnaker's anden Rejse havde Kaptajn Nielsen ikke Familien med. Skibet afsejiede fra Hamburg 13. Juni 1892 med en Ladning
Stykgods til Rio de Janeiro. Herfra gik Rejsen til Pemambuco, Philadelphia og New York, hvortil man ankom 19. Februar 1893.
Nu havde Kaptajn Nielsen bestemt sig til igen at tage sin Familie om Bord, hvorfor Fru Nielsen med Bemene Marie, Cathrine, Anna,
Thomas, Kirstine og Atlanti, der kun var 1 Aar, begav sig ud paa den lange, yderst besvserlige Rejse fra Fane til Amerika.
Mellem Fane og Esbjerg var der Istransport den Vinter. Overfarten til Esbjerg foregik fra ,,Batteriet", en Pynt ca. 1 km norden for
Nordby. Man blev i Baad bragt fra Stranden ud om Bord i Dampfaergen og med den over til Esbjerg.
Overfarten fra Esbjerg til Parkeston skete med en af D. F. D. S. Baade og fra Parkeston til Glasgow med Jernbane.
I Glasgow kom Familien efter 3 Dages Hotelophold om Bord i Skibet, der skulde fore den til New York. Det var et seldre Passager-
skib, og da det var midt om Vinteren, var Rejsen meget stormfuld og meget besvaerlig, isser for Fru Nielsen, som havde alle Boemene
at tage Vare paa. Men alle Besvaerligheder var som blest bort, da man lykkelig og vel ankom til New York, hvor Kaptajn Nielsen stod
og tog imod dem paa Kajen.

Halnaker's tredie Rejse gik til Brisbane i Australien med Petroleum i Drums fra New York. Afsejiingen fandt Sted 7. April, og
Skibet ankom til Brisbane 21. Juli 1893 efter 105 Dages Rejse. Fru Kaptajn Nielsens Dagbog fra denne Rejse er desvaerre bortkommet.
Efter Udlosning i Brisbane afsejiede Halnaker til Sydney og ankom 8 Dage senere med Havari efter en Rejse med daarligt Vejr.
Vaterstaget var sprunget og Bovsprydet gaaet tabt. I Sydney lastedes stykgods til Carolineme (0en Yap), hvorfra man fik en Ladning
kopra til europæisk Havn til en Fragt af 50 Mark pr. Ton. Afskibeen af Ladningen var en Købmand, der gik under Navnet d'Kew
eller de Kew.
Halnaker afsejlede fra Yap 24. December, kort efter at Fru Kapajn Nielsens kun ti Dage gamie Datter var doed og begravet. Hun
var blevet opkaldt efter en af Kopra-øeme og navngivet Daisierheran.
Anjer i Sundastraedet passeredes 17. Januar 1894. Tre Maaneder senere anloeb man St. Helena for frisk Proviant, og 30. April ankom
Skibet efter 127 Dages Rejse til Lissabon for Ordrer. Man blev omgaaende dirigeret til Hamburg for Losning, og hertil ankom Skibet
10. Maj 1894. Herfra rejste Familien hjem til Fanø.

Halnaker's fjerde og sidste Rejse gik til det indiske Ocean og Stillehavet. 13. August 1894 afsejiede Skibet fra Hamburg med Stykgods
il Tamatave, Madagascar. Hertil ankom man 28. November med 107 Dage i Seen. Den efterfelgende Ballastrejse til Sydney tog 47
Dage med Ankomst 8. Marts. Her lastedes Stykgods til Ponape og fap i Ø-gruppen Carolineme. Det meste Stykgods blev losset paa Ponape, hvor der blev taget lalv Last, ca. 500 Tons Kopra, for Rejsen den 14. Juli fortsattes.

Den 21. Juni indtraf daarligt Vejr med Storm, der varede 36 Tiner.Paa Grund af Taage og Regn havde man i 5 Dage ikke kunnet foretage Observationer. Efter Bestikket skulde Skibet den 1. Juni have udsejiet Distancen til Yap, hvorfor man styrede vestover or smaa Sejl.
Den 27. Juni Kl. 1,00 om Morgenen, medens Skibet laa for smaa sejl og i hej Soe, hoertes Brasnding forude. Alle Mand kom hurtigt paa Daekket, og man forsegte at halse rundt. Skibet faldt ogsaa 10 Streger af, men stødte paa et Koralrev. Et Par Minutter efter stod let fast midt i Brsendingen. Høje Seer væltede ind over Skibet og sønderslog alt opstaaende. Kahytten og Agterlasten fyldtes straks med Vand.

Med stort Besvaer fik man Redningsbaaden sat ud, og hele Besætlingen kom i den med Undtagelse af Stewarden, Niels Redgaard
ra Fane, der blev skyllet over Bord og omkom. Redningsbaaden blev af Seen kastet gennem Brsendingen ind i smult Vand, og nu var Kaptajnen, begge Styrmsend, hele Mandskabet og en Passager, ialt 12 Mand, forelebig i god Behold. Saa snart det gryede af Dag, kom en hel Del Indfedte roende i deres Kanoer ud til Redningsbaaden og til Skibet. Disse Kanaker var halwilde og fjendtlige over for de Skibbrudne, og da en Passager, en tysk Skolelserer, yderligere fortalte, at de Indfedte her var Kannibaler, hjalp det ikke paa Humeret, Folkene havde ingen saerlig Lyst til at komme i Land.

De Indfoedte stjal alt fra de Skibbrudne, selv noget af deres sparsomme Paaklaedning, og Kaptajn Nielsen maatte aflevere sin Viel-
sesring. Skibet blev selvfelgelig plyndret for alt muligt, deriblandt en Del Spiritus, saa Situationen begyndte at blive ret farlig. I 3 Dage stod Plyndringen paa, og i den Tid levede de Skibbrudne af Kokosnedder, som de i Nattens Mulm og Merke samlede i Skoven. Man besluttede nu at slippe bort fra 0en, der hed Federsta, til 0en Yap. Man samlede Kokosnedder og skjulte dem i Baaden, hvor man ogsaa havde skjult lidt Bred, for at Kanakeme ikke skulde faa fat i det. De Indfedte blev stadig mere fjendtlige, de rev Tejet af Kroppen paa de Skibbrudne og truede aabenlyst med deres Lyst til at sede dem. Man bestemte sig til snarest muligt at forsege en Flugt. Imidlertid havde Kaptajn Nielsen fundet paa at true de Indfedte med, at Kaptajn d'Kew fra Yap, som af og til besegte den for at opkebe Kopra, vilde straffe dem haardt, saafremt de Skibbrudne led Overlast, og denne Trusel lod til at virke.

En moerk Nat naaede Sefolkene bort fra 0en. Provianten bestod af Kokosnedder, Broed og lidt Vand. Efter 44 Timers Ro-
ning ankom man til Yap i meget udmattet Tilstand og naesten uden Klaeder paa Kroppen. Det var 1. Juli 1895.
Efter Ankomsten til Yap fik alle en god Pleje, 6 Dage senere gik Rejsen videre til Manila.

Halnaker's Vaerdi ved Forliset var opgjort til 80.000 Kr., medens Assurancesummen udgjorde 70.000 Kr. Vraget solgtes senere for
477 Dollars. Forliset skete ved Pugeiup, en 0 i Mackenzie Gruppen, der ligger Nordest for Yap paa 10 N. Brd. og 140 0. Lgd.