Laura


Bark 384 Tons Br.



I Havnen ligger man ellers meget godt, men man maa have godt fortøjet med Kæde ud baade for og agter og helst med Græs- eller Manillafortøjninger i Land, da der undertiden, naar Vandet staar over Revene, kommer en krap Sø og uregelmæssig Storm ind, der gør, at Skibet arbejder slemt og let brækker Klydserne, om man har Kæde i Land. Regelmæssig Flod og Ebbe findes her ikke.
Er Skibet fragtet ud og ind, er det sædvanligt med frie Udgifter, kun Konsulat og Vand maa man selv betale. Ladningen maa man selv bringe i Land, men Ladningens Modtager giver Bro til og fra Land til Skibet. Kan man nu faa Folk til Hjælp, gaar Ud- og Indladning hurtig. Vor Ladning hjem bestod af Kopra (skaaren Kokusnød) alene, der maatte stampes godt fast for at faa nok med, og man kan da sædvanlig laste 15 pCt. over Reg. Tons. Den 21. Februar gik vi til Søs og styrede ned mellem Øerne sydefter, sejlede Længden af paa 52 0 Br., passerede Kap Horn 25. Marts, gik øst paa om Falklandsøerne og var ved Ækvator 28. April. Den 1. Juni fik vi England i Sigte og kom den 12. til Hamborg - altsaa 10 Maaneder og 10 Dage om Turen. Ladningen var købt af Konsul Pontoppidan, Hamborg, og gik dels til Libau, dels til Aarhus.«

Om en anden Rejse til Tahiti beretter Kaptajn Clausen følgende: »Vi afgik fra Hamborg den 2. Avgust med en Passager om Bord, Hr. Lamprecht. Fik efter at have passeret Kanalen hurtig N. Ø.-Passat, men havde under Ækvator eller i det stille Bælte meget sydlig Vind med stive Byger og Vandposer; passerede Ækvator 9. September. Igennem 5. Ø.-Passaten gik det godt fremad. Jeg bestemte mig til at tage Ruten om Kap Horn for at se, om Rejsen kunde gøres hurtigere end om Kap det gode Haab, satte derfor Kursen efter Le Maire Strædet og var udfor samme den 5. Oktober, styrede ind i Strædet tæt under Kap St. Diego, havde en god Strøm med samt frisk N. V.-Vind, saa vi løb hurtig igennem, men fik dog Stille under Kap Horn og maatte holde ret ud fra for at faa fat i Vinden igen. Vi holdt under Landet, men fik dér svære Storme af V. og N. V. i 10 Dage, de drev os syd efter til 61 0 Br., fik saa 5. Ø. med Sne og stod siden nord efter med stormende og omløbende Vinde, fik Jean Fernandes i Sigte den 3. November, en høj Ø, der ses langt, men hvis Top næsten altid er omgivet af Taage, styrede nu hen efter Massa fuerra, som ogsaa er en høj Ø med stejle Sider, derefter sattes Kursen efter Paaskeøen. Her kan faas baade Kød og Kartofler og flere Sager billigt, især om man har noget at give i Bytte, saasom Knive og Tøjsager. Guvernøren er en dansk Mand, født i Vejle.
Fra Easter Øen sattes Kursen efter Pitcairu, der kom i Sigte den 21. November, vi styrede hen efter Øen og var Kl. 6 ud for Blighs Bay paa Nordsiden, og da der kom en Baad ud, brasede vi bak og lod den komme langs Siden. Folkene prajede paa godt Engelsk, om det var tilladt at komme om Bord, hvad jeg gav Lov til. Det syntes at være ret opvakte Mennesker. Skipperen paa Baaden var baade Præst og Guvernør paa Øen, der havde 139 Indbyggere, hvoraf nogle var borte paa Hvalfangst. Efter at have medgivet dem nogle Presenter, særlig for deres Damer, som vi kunde øjne stod paa Stranden, som Tak for de fra dem modtagne Blomster, gik de i Baadene, gav os en Sang og vi dem et Hurra. Vi brasede nu for fuld Fart og satte Kursen for Tahiti, passerede Mehetia den 29. og var Dagen efter ud for den østlige Indsejling til Tahiti, men paa Grund af svær Storm og Sø kom vi først ind efter en Dags Forløb med 120 Dage fra Hamborg. Efter Udlosningen indtog vi en Ladning af Bomuld, Perleskaller og Kopra (og var færdig hermed 23. Januar), bestemt til Lissabon for Ordre. Paa Grund af Desertation af Mandskab og Stille kom vi ikke til Søs før den 31., krydsede op til Luvart af Øen og satte Kursen sydefter. Vi iagttog flere af Øerne og havde stive Byger med roterende Dønning, saa der muligt har blæst en Orkan i Nærheden. Paa 54 ~ 5. Br. og 90 0 ~ Lgd. var Barometret meget lavt, dog uden at give Uvejr. Det var med sydlig Vinde og smulte Vande. Kap Horn passeredes den 8. Marts, Ækvator 12. April, og Lissabon naaede vi 8. Maj, fik dér Ordre til Liverpool, ankom dér 26. Maj og lossede i Birkenhead, hvorfra Perleskallerne sendtes til Hamborg, hvor de anvendtes til Nipssager og Dekorationer.«

Om en Rejse, der var en Tur jorden rundt, med Barken »Laura« i 1894 har han fortalt følgende i »Dansk Søfartstidende«: »Den 2. September gik vi fra Hamborg med en Ladning Stykgods bestemt for Papeeta (Tahiti). Havde sædvanlig Vind og Vejr gennem den engelske Kanal, fulgte Ruten vest om Azorerne og passerede Nkvator den 9. Oktober. Efter at være kommen gennem 5. Ø.-Passaten, sattes Kursen i en Bue over mod Tristan d'Cunha. Vi kom paa Grund af sydlig Vind tæt nord om samme, styrede siden ned paa 45 O Br. og sejlede der Længden ud. Paa Grund af Taage saa vi ikke Crozet-Øerne. Havde nu Vinden mest nordvestlig med fugtig Luft, Storm havde vi kun i Nærheden af Kerguelen-øerne, en 3 Dages 5. Ø.-Storm, som satte Skibet nordefter.

Vi saa da Toppen af Van Diemens Land og styrede imellem Sydpynten af New Zealand og Snaresøerne, hvortil vi ankom den 12. December med 100 Dages Rejse. Imellem øerne havde vi meget flov og stille Vind med Taage. Vi laa med Antipoderne i Sigte i 2 Dage. Taage med hæftige Storme er hyppig her, saa man maa være forsigtig, da øerne tildels er lave, og der dog ingen Lodskud kan faas før tæt ved dem. Vi styrede østefter, siden mere nordlig og fik 2. Juledag 5. ø.-Passat paa 38 0 Br. og 156 0 v. Lgd. Paa 180 0 Lgd. skiftede vi fra øst til Vest, saa vi fik 2 Onsdage med samme Dato.

Den 1. Januar passerede vi øst om Tubay øen og fik den 3. Tahiti i Sigte. Paa Grund af nordug Vind, Storm og Regn kom vi vest om øen og krydsede op mellem Tahiti og Marea, hvilket ellers ikke er til at anbefale, da der hyppigt er langvarig Stille og uregelmæssig Strøm dér imellem. Med et Skib som »Laura« krydses dog let op, og vi var næste Dag udfor den østlige Indsejling, hvor vi fik Lods om Bord og kom godt ind i Havnen og paa den rigtige Ankerplads. Tahiti er en høj Klippeø, 7 a 8000 Fod over Havet og omgivet af Koralrev.

Inden for disse gives flere gode Havne, men Indsejlingen er især for større Skibe meget vanskelig; her er Papeeta ikke heldig; da den ligger paa N. V. Pynten af Øen eller i Læ, staar Passatvinden her meget ustadig og findes ofte slet ikke, mens den blæser frisk udenfor, hvilket kommer af, at Øen deler Vinden, og den, der blæser langs Sydkysten, kommer op paa Vestsiden som en Sydvind og møder den, der kommer langs Nordsiden, saa de jævnlig blæser mod hinanden og foraarsager den ustadige Vind og Stille i Papeetas Havne. Dette gør ogsaa, at det bliver meget varmt.