Skonnertbrig 273 Tons
Br.
Den 21. Februar 1897 var Skibet afsejlet fra St. Thomas i Ballast til Maracaibo, hvor den skulde have indtaget Ladning til Europa. 23.Februar Kl. 4 Eftermiddag øjnedes Fyret pan Zapara-Halvøen. Vinden var S.S.V., og det blæste en Storm. Zara krydsede og blev sejlet hårdt for om muligt at kunne klare Landet og fan en Lods om Bord. Da det viste sig umuligt at få Lods under den herskende Storm, forsøgte man at vende udefter mod det åbne Hav, men desværre lykkedes det ikke at komme klar af Landet. Den 25. Februar Kl. 7,30 om Morgenen drev Skibet ind på Goajera-Kysten, ca. 15 Kvartmil fra Zapara i Staten Zulia, Venezuela.
Ved Tilbagekomsten til Strandingsstedet fandt Kaptajn Hansen sin Besætning i god Behold, medens Skibet i Mellemtiden var blevet udplyndret for alt af Værdi, såsom Tovværk, Sejl og Proviant. Besætningen havde intet kunnet udrette, da de plyndrende Indianeres Styrke i Mellemtiden var vokset til mere end hundrede Mand.
Da Besætningen
forlod Strandingsstedet, stod Zara som Vrag i Havstokken, fuldt af Vand og
plyndret for alt.
Af den voldsomme Storm og Sø kastedes Skibet højere op på Land, og efter at have afholdt skibsråd forlod Besætningen Zara i Storbåden, der forinden var blevet forsynet med lidt Proviant og Besætningens Tøj og Ejendele. Det lykkedes også at komme velbeholdent i Land, hvor en grim Overraskelse mødte de Skibbrudne, da de betrandte Strandbredden.
De blev modtaget af ca. 30 bevæbnede halvvilde Indianere, der truede med at plyndre de forliste Søfolk for alt. En ridende Venezuelaner, Senor Manuel Reverol, søgte at afholde Indianerne fra Plyndring, hvilket dog kun delvis lykkedes, idet de stjal de fleste af de skibbrudne Søfolks Ejendele, samtidig med at de truede dem på Livet.
For at opnå øvrighedens Beskyttelse red Kaptajn Hansen til Maracaibo i Følge med den nævnte Venezuleaner, og efter to Dages Ridt nåede man med stort Besvær til Maracaibo hvor Kaptajn Hansen meldte sig til Konsulatet, der sørgede for, at Toldmyndighederne ydede Assistance.