Peruvian


Bark 639 Tons
Br.



Barken PERUVIAN på 639 Tons br. var bygget af Jern og søsattes i Glasgow 1875. Den indkøbtes fra Donaldson Brothers, Glasgow, i September 1890 for 5000 Pund Sterling af et Rederiaktieselskab af samme Navn ved Skibsreder P. Clausen Svarrer, Nordby. Senere var P. N. Harbye og L. A. Mathiasen Redere for Skibet, der førtes af Kaptajnerne J. Hansen og 0. Nørholm.

Den 20. Juni 1892 ankom Barken til Bristol fra Lyttleton, New Zealand. Den indtocr derefter Kullast i Newport, Mon., til Rosario og tilbage til Stoekton-on-Tees med Korn. På denne Rejse var Peru vian på Grund på La Plata, men kunde hurtigt fortsætte Rejsen. Den følgende Rejse gik fra Hamburg til Mauritius og Mananzary på Kysten af Madagaskar og videre til Houtman Abrolhos, hvor der lastedes Guano til Antwerpen. Hertil ankom Skibet den 13. August 1894. De følgende År var det i Langfarten på øst-kysten og Vestkysten af Sydamerika, og dets sidste Rejse gik også ud til Vestkysten, til Guayaquil, hvor det ankom 30. Maj 1898 fra Le Havre. Efter at have indtaget en Ladning bestående af 897 Tons Stennødder og Farvetræ afsejlede Peruvian fra Esmeraldas på Equadors Sydvestkyst den 10. September 1898 bestemt til hamburg.

Allerede i Starten mødte man Uheld, idet Skibet, umiddelbart efter at det havde forladt Esmeraldas, tog Grunden. Årsagen var, at Peruvian ikke fik nok Opskud5 da Sejlene sattes. Det lykkedes dog ret hurtigt at få Skibet fri igen. I Guayaquil-Bugten, hvor man havde Lods om Bord, løb det fast i en Mudderbanke, men det lykkedes dog også denne Gang at komme fri.

Fra Land havde man dog observeret Nødbiussene hurtigere end ventet, og Redningsbåden fra Newhaven nåede hurtigt ud til Havaristen og fik Skibets Besætning om Bord. Ved at holde Mandtal viste det sig imidlertid, at begge Styrmændene manglede. Disse var begge nede for at pakke deres Tøj og havde misforstået, at der var kommet en Redningsbåd.

Man ventede forgæves en Tid på dem, og tilsidst vilde Kaptajnen selv ned for at hente dem, men Føreren af Redningsbåden turde ikke blive liggende længere, da den voldsomme Sø hvert øjeblik truede med at knuse Båden mod Skibssiden. Han satte derfor fra og styrede mod Land og nåede godt ind med de danske Søfolk.

Således som Søen og Stormen havde taget til, var det umuligt for Redningsbåden at gå ud igen for at redde de to Styrmænd, men ved Hjælp af Redningsraketter lykkedes det at etablere Forbindelse med Skibet og få Andenstyrmanden reddet. Førstestyr-manden omkom. To Dage efter blev Peruvian slået til Vrag.

 

Da Skibet omsider nåede den engelske Kanal, blev det mødt af en voldsom Storm med Snefog så tæt som Tåge. I en begsort Februarnat antog man Newhaven Fyr for at være Beachy Head Fyr og ændrede i Overensstemmelse hermed Kursen til Nord. Lidt senere så man Beachy Head Fyr, som man allerede mente at have passeret og derfor antog for et fransk Fyr, og først da Skibet kom godt ind i Bugten, opdagedes Fejltagelsen.

Man forsøgte da at sejle bidevind ud igen, men kunde ikke komme klar af Fyret. Så prøvede man at halse rundt, men Peru vian var kommet for nær Landet. Kovendingen mislykkedes også. Skibet, der havde braset firkant, løb med Boven ret mod Land og smed Siden til. Dette hændte 8. Februar 1899.

Udsigterne til for tredie Gang på Hjemrejsen at slippe godt fra en Grundstødning var ikke lyse. Peruvian stod på hård Stengrund, og Søerne slog voldsomt hen over Skibet. Der blev tændt Nødbius, og det besluttedes at gå i Bådene.